Ugens kortfilm: NEST

Gennem fire årstider følger vi den langsommelige konstruktion af et træhus på en islandsk mark nær vandet. Drivkræfterne er de tre unger, hvis forældre kun ses sporadisk. Faren gør sig kun bemærket gennem det hav af gnister, hans metalarbejde spyr gennem luften. Hele seancen er optaget med et statisk kamera, der i én simpel beskæring fanger hele processen. Tænk på den lignende montage af gården i starten af ‘En hvid, hvid dag’ og så er man godt på vej. De abrupte klip fanger foruden byggeriets fremskridt den islandske natur i al sin pragt. Tågebanker kommer og fordufter blandt klip og bjergkæden, der rejser sig over horisonten, skiftevis skjules og åbenbares som dagene, ugerne og månederne kommer og går. Dette skaber en formidabel kontrast med det lille huslige projekt og den overvældende natur, der fremhæver det skønne – nærmest sublime – i begge.     

Den ældgamle verden står også i stærkt kontrast til de tre børns energi. Med kameraets distance tager påtager filmens sig et skær af det dokumentaristiske, hvilket kun gør de søskendes interaktion mere charmerende og naturalistisk. Det er Pálmasons egne, herunder Ída Mekkín Hlynsdóttir, der gjorde det så glimrende i ‘En hvid, hvid dag’, med hvilken ‘Nest’ deler en del DNA. 

Hun skal også være med i Pálmasons næste, ‘Vanskabte land’, der også genforener Pálmason med Elliott Crosset Hove, der gjorde sig internationalt bemærket i ‘Vinterbrødre’. ‘Vanskabte land’ får dansk premiere d. 1. december mens Nest kan ses på mubi.com.