Det er svært at komme på et mere grufuldt mareridt, end at vågne op ude i rummet ombord på et rumskib, hvor resten af besætningen er død og man ikke aner, hvorfor man er der eller hvem man er.

Og det er præcis det, som er sket for Ryan Goslings karakter i ’Spider-Verse’-filmskaberne Phil Lord og Christopher Millers suveræne filmatisering af ’The Martian’-forfatteren Andy Weirs medrivende science fiction-eventyr ’Project Hail Mary’.

Forholdsvis hurtigt får vi at vide, at Goslings karakter er naturfagslæren Ryland Grace. Han er blevet hvervet af en global enhed, som forsøger at redde jorden. En mikroorganisme, som bliver navngivet Astrofag, er nemlig i gang med at dæmpe solen. Det vil på sigt hensætte vores klode til en istid indenfor 30 år.

Da Grace tidligere var en førende molekylær biolog, bliver han hentet ind til at undersøge astrofagerne. Hvordan han ender på rumskibet, langt væk fra Jorden, spoiler vi ikke her. Men da han ankommer til den fjerne destination, Tau Ceti-solsystemet, er han lige pludselig ikke alene mere.

Et andet og meget større rumskib dukker op og snart er der kontakt mellem jordboen og rumvæsnet, som Grace kærligt døber Rocky, fordi han ligner en krydsning mellem en edderkop og en krabbe, bare i sten og uden ansigt.

Det viser sig, at de to ensomme astronauter faktisk er ude på den samme mission. Da de får etableret kommunikation, går de i gang med at forsøge at redde deres hjemverdener. Men det er (selvfølgelig) lettere sagt end gjort.

Allerede nu, har jeg afsløret mere om handlingen i ’Project Hail Mary’ end hvad godt er. Det er virkelig en af den slags film, hvor jo mindre man ved, jo større er fornøjelsen – men det kan man selvfølgelig sige om alle film.

Der hvor ’Project Hail Mary’ udmærker sig i forhold til så mange andre, er ved den formidable vægtning af humor og tårefremkaldende drama. Kemien mellem Grace og Rocky er eminent og hensætter filmen til ren buddy-komedie af den ypperste slags.

Grace fyrer den ene popkultur-referencer efter den anden afsted – og de er sjove – og Rocky er charmerende som ind i helvede. Tænk Grogu kombineret med Tobias (David Cross) fra ’Arrested Development’s evne til at sige ting, der lyder sjove, men ikke er ment sådan.  De er en perfekt duo og filmen kunne sagtens have fungeret, hvis vi kun fulgte de to. Krydsklipningen med tiden på Jorden op til missionen fungerer fint, men det er i høj grad tiden ombord på rumskibet med mennesket og stenvæsnet, der er filmens store højdepunkter.

Ikke blot som action eller underholdning. ’Project Hail Mary’ er en rigtig god, medrivende og følelsesladet historie. Både Grace og Rocky er skrevet virkelig godt og det er umuligt ikke at sidde og flæbe under filmens dramatiske klimaks.

Det handler om at være modig og gøre ting for dem, du elsker, også selvom det er på bekostning af dit eget ve og vel. En selvopofrelse, der kan ende fatalt, og så er spørgsmålet, om du er klar til det.

Flot filmet af den ypperste sci-fi-filmfotograf pt. Greig Fraser (’Rogue One’, ’Dune’ 1+2, ’The Creator’) og med en musikalsk lydside leveret af altid veloplagte Daniel Pemberton, er ’Project Hail Mary’ en fantastisk og charmerende oplevelse, der bliver hængende i en lang tid efter, at rulleteksterne er løbet over lærredet.