Vi er få dage fra Charlie (Robert Pattinson) og Emmas (Zendaya) bryllup. Det burde være den lykkeligste tid. De sidder sammen med hans forlover Mike (Mamoudou Athie) og hendes første brudepige Rachel (Alana Haim), som også er et par. De er ved det venue, hvor bryllupsfesten skal afholdes og er i gang med at prøvesmage de sidste retter og også en god mængde vin.

Stemningen er god.

Indtil de går i gang med en hvad-er-det-værste-jeg-har-gjort snak.

At bruge en anden som et menneskeligt skjold mod en hund, vækker grin. Ditto med at spærre en mentalt handicappede ind i en forladt campingvogn. Charlie og Emma kigger dog lidt skævt til Rachel for det.

Charlie har muligvis mobbet en så meget, at vedkommende flyttede. Men da turen kommer til Emma, forstummer alle grin. Dét, hun har gjort, eller rettere sagt, ville gøre, får dem alle sammen til at tabe kæben og se på hende med helt nye øjne. For nogen, endda meget vrede og uforstående.

Og det er dét, som er det titulære drama i ’Sick of Myself’ og ’Dream Scenario’-instruktøren Kristoffer Borglis ’The Drama’. En absurd komedie, som dog er tåkrummende god underholdning fra start til slut.

Ved hjælp af forskellige former for flashbacks og vrangforestillinger, får Borgli krænget karakterernes inderste håb og frygte ud, så vi ikke er i tvivl om, hvad de tænker og føler. Godt assisteret af Daniel Pembertons vidunderligt diffuse og skingre score, der fermt understreger filmens bizarre tone.

Efter Emmas store hemmelighed er kommet ud i verden, tager ’The Drama’ form af samme slags paranoide mareridt som ’Dream Scenario’, hvor tonen veksler mellem at være så akavet, at det er svært at se på, til fuldstændig lårklaskende sjovt.

Robert Pattinson og Zendaya er i absolut topform i filmen, hvor begge gør en god kejtet figur. Filmen lægger ud med Charlie og Emmas første møde på en tilfældig café. Han prøver at imponerer hende ved at sige, at han har læst den samme bog som hun er i gang med. Hvad han ikke ved, er at hun er døv på det ører, han taler til og derfor hører hun intet af det, han siger.

Som det overskudsmenneske Emma er, foreslår hun, at Charlie prøver en gang til – en handling, Borgli vender tilbage til flere gange i løbet af ’The Drama’.

Filmen er en legemliggørelse af ordsproget ”En lille fjer til fem høns”, forstået på den måde, at én enkelt oplysning, får Charlie til at genoverveje hele sit forhold til Emma. Den eksistentielle krise sender ham helt ud i de lattervækkende tove, hvor han gang på gang skaber kaos for sig selv.

Selvom ’The Drama’ til tider er virkelig svær at se på – og endnu svære at tage øjnene fra – er filmen i sin inderste kerne en velfortalt kærlighedshistorie. En hård og ubehagelig kærlighedshistorie med varme. Kristoffer Borgli stadfæster sin position som mester udi det akavede og pinlige. Det er cringe med format, og en af den slags film, der kryber sig vej ind under huden på en og ikke forsvinder lige med det samme.