Jeg har et svagt punkt for Bryan Fuller. Det stammer fra 1-2-kombinationationen ’Pushing Daisies’ og ’Hannibal’. To serier, der ikke kunne være mere forskellige, selvom de begge omhandler død.

’Pushing Daisies’ var en vidunderlig rom-com-ish-mystery-serie om tærtemageren Ned (Lee Pace), der kan bringe de døde tilbage til live ved at være ved dem. Rør han ved dem igen, er de døde for evigt. Da hans barndomscrush Chuck (Anna Friel) bliver myrdet, bringer han hende tilbage og i takt med at deres følelser for hinanden genoplives, bliver det ikke at kunne agere på dem, en uudholdelig pine. Serien er outstanding i dens miks af komedie, romance og mysterium, der kanaliserede Tim Burton-esk quirk, når det er allerbedst.

’Hannibal’, well, den behøves ingen introduktion.

Fullers forsøg på at omsætte Neil Gaiman romanen ’American Gods’ til serieformat bød på en fremragende sæson, før serieskaberen smuttede, da budgettet blev cuttet.

Læg dertil den enormt underholdende ’Dead Like Me’ og vi har at køre med en auteur med en distinkt stemme og visuel flair. Med det in mente, fremstår hans instruktørdebut ’Dust Bunny’ som en naturlig forlængelse af alt, hvad han har lavet hidtil.

Filmen kan beskrives som en gævt miks af ’Leon’, uden de creepy seksuelle undertoner, og Tarsem Singhs hypnotisk dragende fantasyfilm ’The Film’ – i øvrigt med Lee Pace i hovedrollen – tilsat et drys af Anders Walters oversete ’I Kill Giants’.

I ’Dust Bunny’ møder vi den otteårige Aurora (Sophie Sloan). Hun siger at der bor et monster under hendes seng, men ingen tror på hende. Da hendes forældre (Line Kruse og Caspar Phillipson) bliver myrdet og ligene forsvinder sporløst, beslutter hun sig for at hyre den mystiske nabo der bor i 5B (Mads Mikkelsen) efter hun ser ham slås mod, hvad hun tror er, en drage.

I virkeligheden er han en lejemorder og i dragekostumet var en gruppe gangstere.

Uanfægtet af det, insisterer Aurora på, at han er den rette til at dræbe monsteret under sengen. Snart bliver Aurora dog også jagtet, da det ser ud til, at forældrene er blevet myrdet af lejemordere, der var ude efter 5B, men brød ind i den forkerte lejlighed.

Men, hvordan forklarer det, at dette er det tredje sæt plejeforældre – for det viser det sig, at de er – som er forsvundet sporløst, mens Aurora har været hos dem, plus hendes rigtige forældre.

Som altid med Bryan Fuller, er svaret både kompliceret og ufatteligt lige til.

’Dust Bunny’ er en fantastisk fantasyfabel, som er svær ikke at blive besnæret af. Mads Mikkelsen gør, hvad Mads Mikkelsen gør bedst, og sparker overbevisende røv, mens han er surmulecharmerende omkring den lille pige. Sophie Sloan er ferm i hovedrollen og så er Sigourney Weaver vidunderlig som 5Bs skurkagtige chef, man aldrig helt ved, hvor man har.

Nicole Hirsch Whitakers hypnotisk, drømmende billeder hensætter en i et perfekt limbo om, hvad der er virkeligt og hvad der er en del af Auroras fantasi. Visuelt er ’Dust Bunny’ superb og hvert enkelt frame ville gøre sig godt som et billede på en væg. Det dufter lidt af ’Only God Forgives’, men samtidig også meget distinkt for Bryan Fullers æstetik, især fra ’Hannibal’ og ’American Gods’.

Jeg glæder mig til at gense ’Dust Bunny’ og lægge mærke til de mange lækre detaljer, jeg overså i første omgang. Det er en film, der uden tvivl kun bliver bedre for hver gang man ser den og det er en, som man har lyst til at se rigtig mange gange.