Hvor langt ville du gå for, at den du elskede allermest i verden, også følte det samme for dig?

For Bear (Michael Johnston) i Curry Barkers urovækkende horrorfilm ‘Obsession’, er der ingen grænser. Lige siden high school, har han været forelsket i Nikki (Inde Navarette). Nu arbejder de sammen i en musikinstrumentforretning, men da hun har tænkt sig at sige op, bliver tiden for at erklærer den store kærlighed kortere og kortere.

Hver gang muligheden opstår, svigter modet ham. Selv da Nikki direkte spørger Bear, om han kan lide hende, tør han ikke sige andet end, at det kun er som venner.

I fjollet afmagt, knækker han en Ønskekvist. Det var ellers en gave til Nikki, men han bruger den selv, da han ikke turde give hende den.

”Jeg ville ønske, at Nikki Freeman elskede mig højere end noget som helst andet i verden,” siger Bear, mens han sidder i sin bil ude foran hendes hus, hvor han lige har sat hende af. Efter pinden er knækket, står hun oppe på verandaen og stirrer.

Stik imod alt vi har set indtil videre, er Nikki nu head over heels forelsket i Bear. Hun virker endda fuldstændig besat af ham. Så burde lykken vel være gjort, ikke?

Næh, for i takt med at deres forhold udvikler sig intenst og hurtigt i løbet af meget få dage og uger, går det op for Bear, at Nikki vitterligt er besat af ham. Hun lyver for at kunne være sammen med ham, er vågen om natten for at se ham sove og skriger højt, at han ikke må gå fra hende. Ikke engang for at gå ud og tisse.

Curry Barker iscenesætter effektivt, hvor skadende det kan være at få lige præcis det, du ønsker. Instruktøren fik inspirationen til ’Obsession’ fra et ’The Simpsons’ -afsnit, hvor Homer får en abehånd, der opfylder ønsker.

Den oprindelige historie, ’The Monkey’s Paw’, er en novelle af W. W. Jacobs fra 1902, men er blevet genfortolket i et væk siden da. Horror-kongerne Stephen King og Clive Barker har lavet der versioner af den, hvoraf Osgood Perkins horrorkomedie ’The Monkey’ netop var baseret på Kings udgave.

I ’Obsession’ er der kun ét ønske til hver person og det gør det unægtelig svære at omgøre et dårligt et af slagsen. Barker veksler fint mellem at holde historien absurd komisk og dybt foruroligende.

Det meste af filmen fremstår som en dysfunktionel romcom indtil den sidste tredjedel, hvor Curry Barker skruer heftigt op for intensiteten og gore. Heriblandt en af de mest imponerende hovedsmadringer på denne side af Noe’s ’Irreversible’. Barker var i øvrigt ned at fjerne et par hoved-til-mursten-frames, da ’Obsession’ ellers ville ende med den frygtede NC-17-rating i USA.

Det kan jo selvfølgelig være et fint PR-stunt, men når man ser resultatet, virker det ikke usandsynligt. Men det er ikke det mest skræmmende ved ’Obsession’. Det er Inde Navarettes fuldkommen mageløse præstation. Grinagtig, skræmmende, øm, sørgelig og med outstanding fysisk skuespil, er det ikke bare en karrieredefinerende præstation og et kæmpe gennembrud, det er også en, der kan kaste en Oscar-nominering af sig. Præcis som det skete med Amy Madigan for ’Weapons’, men Navarettes præstation, synes jeg, er endnu mere imponerende.

Resten af skuespillerne gør det også godt. Michael Johnson gør en god småpatetisk figur, som man både holder med og afskyr mens Curry Barkers faste samarbejdspartner Cooper Tomlinson er perfekt som Bears dumsmarte bro-ven.

’Obsession’ er en vanvittig god horrorfilm og cementerer Curry Barker som en tidens mest interessante stemmer for genren. Debuten ’Milk & Serial’ ligger gratis på YouTube og der er allerede to kommende gyserprojekter fra hans hånd annonceret. Den ene ’Anything but Ghosts’ er færdigindspillet, mens hans kommende ’The Texas Chain Saw’-genfortolkning stadig er i manuskriptfasen.

Efter at have oplevet ’Obsession’, er jeg fuldt ud tryg ved, hvad end Curry Barker giver sig i kast med, for det kan kun blive godt.