Jeg kendte ikke Matt Johnson og Jay McCarrols serie ’Nirvanna the Band the Show’ før jeg så ‘Nirvanna the Band the Show the Movie’, men siden jeg så filmen, har det været en intens jagt på at opstøve webserien og tv-serien.

For sjældent har jeg været så godt underholdt og konstant overrasket igennem 100 minutter, som jeg var i selskab med Johnson og McCarrol.

Udgangspunktet i filmen, er det samme som i serien. De aspirerende musikere Matt Johnson og Jay McCarrol forsøger desperat at få lov til at optræde på den eftertragtede klub Rivoli i Toronto. Det har de gjort siden 2008 og nu, i 2025, har Matt endnu en vild plan for få det til at lykkes.

Den første mislykkes og derfor beslutter han sig for at lade som om, at de er tidsrejsende. Han udstyrer deres autocamper med en masse gadgets, så den ligner Doc Browns DeLorean fra ’Tilbage til fremtiden’. Han spilder noget sodavand på Flux Capacitoren og dagen efter, da Jay kører camperen, bliver de transporteret tilbage til 2008.

Præcis som i Robert Zemeckis trilogi, resulterer det i en hulens masse tidsrejser og alternative tidslinjer, hvor både Matt og Jay ser, hvordan livet ville være, hvis de havde gjort ting anderledes.

I sin kerne, er ’Nirvanna the Band the Show the Movie’ en film om venskab og om at indse, hvorfor livet er lidt sjovere, når du lever det med din bedste ven. Matt Johnson har tidligere instrueret den veloplagte konspirationsfilm ’Operation Avalanche’ og biopic-komedien ’BlackBerry’.

Man kan tydeligt se elementer af begge, især den særegne canadiske humor skinner igennem. En fast bestanddel af ’Nirvanna’-skabelsen er, i bedste Tom Green- og ’Jackass’-stil, at filme ude på gaden og steder, uden forudgående tilladelse og omkring almindelige mennesker, der så reagerer på galskaben. Velkendt, men når det er gjort godt som her, er det stadig enormt sjovt.

For at sælge tidsrejseaspektet, bliver der brugt u-udgivet materiale fra den oprindelige serie. Det har været et kæmpe arbejde for klipperne Curt Lobb og Robert Upchurch at kigge alt det gamle igennem for at finde lige netop dét, der passer til ’Nirvanna’-filmen. Og igen, det fungerer upåklageligt.

’Nirvanna the Band the Show the Movie’ er en af den slags små film, der bliver større og større som årene går. Den har charme, hjertevarme og formidabel galskab i uanede mængder og skal nok blive kult. Den fremstår som krydsning mellem Tenacious D og Flight of the Concords, dog med et mindre fokus på den musikalske del i forhold til de spirituelle amerikanske og newzealandske sjælebrødre.

Om Matt og Jay rent faktisk kommer til at spille på Rivoli, er ikke så vigtigt. Det er rejsen dertil og jeg har ikke hygget mig så meget med gakket guerilla filmskabning, siden føromtalte Tom Green og de tidlige ’Jackass’-dage.  Matt og Jay er mine to nye yndlings underdogs og jeg håber, at Matt Johnson får realiseret tredje sæson af tv-serien, som er grunden til, at han først lavede ’BlackBerry’ og nu ’Nirvanna the Band the Show the Movie’. Men det kræver selvfølgelig, at nogen giver grønt lys.

Indtil da, vil jeg glæde mig til Matt Johnsons næste film ’Tony’ om Anthony Bourdain med Dominic Sessa som den afdøde kok, og gense den lårklaskende sjove ’Nirvanna the Band the Show the Movie’ et par gange.