Der går ikke mange sekunder før man sidder med den første ubehagelige klump i halsen. To fanger er blevet drevet ind i en celle af nogle andre fanger. En har stjålet de lokale dealers beholdning af opioidet Subutex, der er den store handelsvare i spjældet. Situationen er mildest talt anspændt og truslerne om vold bliver mere og mere skræmmende.

Da det endelig kommer frem, hvem den skyldige er, falder straffen prompte. Slagene og sparkene hagler ned over manden på gulvet, indtil en af de råber de andre skal flytte sig. Det lille billedrørs-tv falder tungt ned i hovedet på manden på gulvet og stilheden breder sig i cellen.

Det hele bliver optaget med mobiltelefon, præcis som det sker i virkelighedens fængsler, hvor fanger indfanger både stille og rolige mondæne øjeblikke på lige fod med brutal afstraffelse og voldtægt af svagere medfanger.

Instruktørdebutant Cal McMau stryger flere af disse mobiltelefonoptagelser ud igennem ’Wasteman’ og de er nogle af de mest skræmmende momenter i hele filmen. Især når man tænker på, at de er genindspilninger af virkelige videoer.

Den britiske fængselsfilm handler om Taylor (David Jonsson), der har siddet inde i 13 år for uagtsomt manddrab og nu står til at blive løsladt for god opførsel. Nu skal han bare holde hovedet nede, som han har gjort hele tiden.

Men det er lettere sagt end gjort, da han får en ny cellekammerat i form af Dee (Tom Blyth), der lige er blevet overført fra et andet fængsel. Han er en vildbasse, som ikke giver en fuck for, hvordan tingene plejer at foregå og går straks i gang med at sælge forskellige varer og en hulens masse narko, til stor frustration fra Gaz (Corin Silva) og Paul (Alex Hassell), som ellers sad på det og som er de to meget vrede fyre fra starten af filmen.

Taylor er umiddelbart forbeholdende omkring Dee, men de to bliver langsomt venner. Selvom Taylor og os publikum hele tiden får små reminders om, at Dee er ekstremt voldsparat og ikke finder sig i at blive gjort til grin. Tænk Joe Pescis karakter fra ’Goodfellas’, bare mere uberegnelig.

’Wasteman’ udfoldes mestendels som et kammerspil, hvor handlingen udspiller sig inde i cellerne mellem to personer. Når vi endelig er ude på selve afdelingsgangen, ender det ofte med, at vi endte rykker ind i en celle eller der sker noget voldeligt. Til tider en kombination af begge.

David Jonsson er fantastisk som den stille fange, der bare gerne vil ud og genforenes med sin søn, som han ikke har set i al den tid, han har været bag tremmer. En narkomisbrug hensætter den falleret far til at være en lidt sørgelig eksistens og skuespilleren rammer den sørgelige sårbarhed til perfektion.

Modsætningen er den tidligere ’Hunger Games’-skuespiller Tom Blyths magnetisk dragende præstation. Hvis man kun har set i den førnævnte franchise, er det her sådan en karrieredefinerende skuespilpræstation, der overbeviser en om hans blændende talent.

Det er to af de absolut bedste skuespillere i den britiske filmindustri lige nu, der brilliere mageløst i den eminente ’Wasteman’. Filmen passer perfekt ind i den nye hyperrealitiske film- og serietradition, der inkluderer ’Boling Point’ (filmen og serien) og ikke mindst ’Adolescence’. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, da instruktøren af netop de tre værker, Philip Barantini, er at finde blandt producenterne.

’Wasteman’ er et stærkt britisk drama pakket ind i en uovertruffen realistisk fængselspakke, man ikke kan tage øjnene fra. Se den!