Jeg husker svagt ’X-Men’-serien fra det hedengangne Kanal 2. Deres morgen- og eftermiddagsflade var fantastisk med et spøjst miks af amerikanske serier og børne-tv, inklusiv en masse tegneserier, herunder den føromtalte mutantserie.

Farverig og for det meste ufarlig, hvor de hårdeste aspekter fra bogforlæggene var blevet blødt op, så forældrene ikke fik morgenmaden galt i halsen over hvad børnene sad og så.

’X-Men ’97’ er en fortsættelse af den serie og bibeholder ’90er looket og den ikoniske introsang. Men med den lille krølle, at serien ikke skyer væk fra de mere dystre aspekter af X-Men-universet. For eksempel bød første sæson på en version af massakren på mutant-østaten Genosha og en af heltenes død i den forbindelse.

Anden sæson fortsætter direkte, hvor første slap. Heltene er splittet i tre forskellige tider: Et i fortiden, et i nutiden og et i fremtiden.

Det handler selvfølgelig om at få dem alle tilbage i samme tid, men også at bekæmpe superskurken Apocalypse. Simpelt og alligevel formår manuskriptforfatterne at væve en fantastisk indviklet historien sammen og som alligevel er ret nem at følge med i.

Igen bliver der ikke holdt tilbage, når det gælder heftige emner. Racisme har altid været en del af ’X-Men’-universet og når man kobler det sammen med vrede mennesker, udmønter det sig i masseudryddelser og slaveri.

Apocalypses formål er at udrydde de svage, så de stærke overlever, og hans skabelseshistorie er ret fascinerende at følge i serien. ’X-Men ’97’ har en pointe om, at visse ting er uundgåelige og fremtid/fortid kun kan påvirkes til en vis grad. Det sætter individerne i masser af dilemmaer, ikke mindst Cyclops og Jean Grey. Kan de holde sig fra at påvirke deres søn Nathan alt for meget, så han stadig vokser op til at blive den tidsrejsende Cable, der er så vigtig for menneske- og mutanthedens overlevelse.

Men måske kan de hjælpe med at fjerne lidt af den mest hensynsløse del af ham. I nutiden opretter han grupperingen X-Factor og under hans kommando, er det okay at dræbe. En kynisk linje, der er nødvendig i krig på liv og død, men også tvinger mindre hærdet soldatertyper, som de unge Jubilee og Sunspot til at gøre op med sig selv, hvilken slags forkæmpere for retfærdighed, de vil være.

Det er svært ikke at blive imponeret af ’X-Men ’97’. Selvom seriens look umiddelbart signalerer, at den er til børn, er indholdet på ingen måde for dem. Jeg er spændt på, om niveauet fortsætter i tredje sæson, da hovedforfatter Beau DeMayo, som har stået i spidsen for de to første, blev fyret allerede før den første fik premiere. Hans afløsers, Matthew Chauncey som har været en af hovedkræfterne på Marvels ’What If…?’, aftryk får vi derfor først at se fra den kommende ombæring.

Jeg håber det bedste for ’X-Men ’97’, for der er potentiale til klassiker-status. De fire første afsnit, som anmeldere fik stillet til rådighed, lover for en virkelig spændende sæson og jeg er nysgerrig for, hvor dystert, de har tænkt sig at gå med historien.

De går næppe fuld ’Invincible’, men mindre kan også gøre det.