Herlige Hannah Waddingham kan ikke redde Primeserien ’Ride or Die’ fra at være langsommelig actionagentpladder

Hannah Waddingham, Octavia Spencer, and Ed Skrein in Ride or Die Foto: Prime Video

Hvordan ville du reagere, hvis en af dine ældste venner pludselig viste sig at være en professionel snigmorder?

For Debbie (Octavia Spencer) falder det sammen med, at hendes mand David (Jamie Parker) har meddelt, at han gerne vil skilles. Så da Judiths (Hannah Waddingham) dobbeltliv bliver åbenbaret, er hele hendes liv allerede blevet vendt på hovedet.

Nu har de to veninder så en hulens masse forbrydere og en hævngerrig snigmorder efter sig, der har et personligt vendetta med Judith. Flugten og jagten på at komme ud af hele miseren med livet i behold, fører dem på tværs af det europæiske kontinent i et hæsblæsende tempo, mens de skal finde ud af, om venskabet kan overleve i lyset af de nye realiteter.

På forunderlig vis, lykkes det Prime Videos ’Ride or Die’-serie at være både kompliceret og bemærkelsesværdig simpel på én og samme tid.

Serien starter friskt med, at følger Judith på en mission, hvor hendes flugt på ski er som taget ud af James Bond-filmen ’The Spy Who Loved Me’. Og så alle gode internationale agentlignende typer, knalder hun selvfølgelig en af de smukke lokale mænd og smutter igen, uden nogen chance for, at ungersvenden kommer til at se hende igen.

Det fremstår nærmest som en karikatur, men fungerer fordi Hannah Waddingham har så stor en personlig og scenetilstedeværelse, at intet i ’Ride or Die’, ligegyldigt hvor fjollet og dumt det er, falder igennem, så længe det er i hænderne på den britiske skuespiller.

Ditto med Octavia Spencer, der har et rigtig godt sammenspil med Waddingham. Det er bare ærgerligt, at ’Ride or Die’ som serie ikke er lige så charmerende som sine to hovedrolleindehavere.

Jo, jo, Bill Nighy er fin som en skummel snigmorderchef, men det er også med den kølige Nighy’ske-cool, vi har set flere gange før. Ed Skrein er ligeledes fin som charmerende himbo med ben i næsen, der er et af Judiths targets/kærlighedsinterese.

Men ’Ride or Die’ minder stadig om utallige film og serier, der omhandler det samme agentlignende tema. Komplet med kringlet lore, hemmelighedskræmmeri og forræderi. Jeg æælsker Hannah Waddingham og som tidligere nævnt, hæver hun alt, hvad hun er med. Hun er uden tvivl den perfekte arvtager til Helen Mirren-positionen som kvinde af en vis alder, der kan sparke røv og efterlade mænd (og kvinder) hungrende efter bare fem minutter i himlen med hende.

Men, materialet skal være bedre end ’Ride or Die’. Og hvorfor i alverden har man valgt samme titel som den jammerlige Kevin Hart-film fra ’21? Skurken(e) er kedelige og aldrig bliver aldrig rigtigt farlige, historien unødigt kompliceret og serien alt for lang, til trods for, at den ”kun” er på otte afsnit.

Mest af alt, så fremstår ’Ride or Die’ som en halvanden time lang film, hvor handlingen er blevet unødvendigt strakt ud til serieformatet. For det er en god historie i serien. Men det er ikke det, vi for serveret nu.