Hvad skal vi bruge ’Klovn’ til i 2026?

Det er i år 21 år siden, at første afsnit af Casper Christensen og Frank Hvams ’Curb Your Enthusiasm’-rip off rullede over skærmen. 10 sæsoner og tre film er det blevet til, men på det seneste uden det helt samme pinlige punch, der kendetegnede de tidlige dage.

Forrige sæson gjorde dog noget, der ruskede ved den forudsigelige monotoni, der efterhånden havde fået greb i serien: Mia (Mia Lyhne) skred fra Frank (Frank Hvam)!

Det er dog ikke umiddelbart noget, der tynger Frank synderligt, hvis man skal tro de første fire afsnit af 11. sæson. Bevares, det skaber irritationsmomenter for ham, men karakteren har inderst inde altid gerne ville være alene.

Men at Mia er blevet kæreste med selveste hr. Weyse fra ’Badehotellet’, Jens Jacob ’JJ’ Tychsen, der er en smukkere og mere populær person end Frank, det pisser ham af. Man kan næsten hører, hvordan tænderne knaser mod hinanden, når Frank bider bisserne sammen af vrede.

På den professionelle front, er Frank og CC stadig i gang med evighedsprojektet, et moderne remake af ’Far til fire’. Det er stadig uhyre begrænset, hvor meget sjov der kommer ud af den plotlinje og det virker pudsigt også som om, at Hvam og Christensen selv er klar over det.

Der er, som sædvanlig, mere fokus på de herrers privatliv.

CC kan efterhånden ikke løbe fra tiden og alderen indhenter ham i form af tyndende hår, så den tidligere så fandens karl, nu tvivler på, om han stadig er det.

Et restitutionsophold i sydpå går i hvert fald ikke noget for at rette op på det, men viser fint, at ’Klovn’ så absolut er sjovest, når de to hovedroller kommer ned med nakken. For de er sgu nogle egoistiske røvhuller, hvis handlinger har forbavsende få konsekvenser for dem.

Der bliver ellers truet godt med en karrieredræbende afsløring i afsnit tre, hvor Niels Hausgaard vil lette sin samvittighed inden han dør om en hedonistisk, skæbnesvanger aften på Grand Hotel i Odense tilbage i 1995. Det igangsætter et komplot fra de andre involverede kendisser fra den aften, om at sandheden for enhver pris ikke må komme ud. Det er gakket, langt ude og helt perfekt.

Det samme med fjerde afsnit, hvor Frank, CC og Hjortshøj vil købe en gård, hvor de tre singler kan nyde deres otium på deres private Yellowstone. Planen går selvfølgelig i vasken og før vi ved af det, er Iben (Iben Hjejle) pludselig tilbage i serien efter over et årtis fravær. At dømme efter afsnit-omtalerne på TV 2-presseside, er der meget godt i vente med hende.

’Klovn’ har altid bevæget sig på kanten mellem elegant og provokation for provokation og omtales skyld. Langt største del af 11. sæson hælder til den første del, men bedst som man tror, at de to edgelords har taget sig sammen, bliver vi trukket ned i tøhø-hvor-er-vi-frække-og-provokerende-stadiet.

Måske er det fordi jeg er blevet far, men jeg synes, det smagløst at bruge Madeleine McCann-sagen som en billig joke. Komik skal gå ind og prikke til ømme emner og over tid, er der mange ting som man kan gøre det med. Men en sag om en kidnappet treårig pige, der højst sandsynligt er blevet voldtaget inden hun er blevet myrdet, er for mig en no-go-joke. Det bliver aldrig sjovt og selvom ’Klovn’ bevæger sig i det tåkrummende område, er der forskel på, hvorfor tæerne bøjer sig.

Jeg kan dog ikke undsige mig for, at jeg rent faktisk godt kunne lide det afsnit og i det hele taget, det meste af 11. sæsons fire første afsnit.

Derfor laver jeg noget nyt med denne anmeldelse. Der kommer stjerner nu og så igen, når sæsonen er færdig. Så ser vi om serien som helhed holder niveau, bliver bedre eller taber pusten og bliver den moderne version af ‘Huset på Christianshavn’. Folkelig-pladder-tøhø som fremtidens boomer vil tale om som dengang der var rigtig tv til.