’Ted Lasso’ rammer ikke tidligere tiders mesterlige niveau med fjerde sæson, men har pontentiale til at nå derop

jason sudeikis tanya reynolds ted lasso Foto: Apple

Det gjorde ondt helt ind i sjælen, da Jason Sudeikis og Brendan Hunt dukkede op som deres elskede karakterer Ted Lasson og Coach Beard under haft time showet til VM-finalen for at introducere Justin Bieber.

Det bekræftede den tanke, der havde sat sig fast i hovedet, så snart at fjerde sæson af ’Ted Lasso’ blev bekræftet.

Tredje sæson havde ellers fungeret som en eminent serieafslutning, hvor Ted efter at have ført Richmond til andenpladsen i Premier League, var taget tilbage til USA for at være tættere på sin søn.

Men money talks og sidste afsnit af tredje sæson gav også et hint om, hvilken retning serien kunne gå i, da Keeley (Juno Temple) fremlagde planer for et kvindefodboldhold.

Der er nu gået et par år og Ted bor i Kansas City, hvor han arbejder i det lokale supermarked og fuldstændig har lagt trænergerningen på hylden. Indtil Keeley Rebecca (Hannah Waddingham) og Higgins (Jeremy Swift) kommer til byen for at overtale ham til at blive den nye træner for kvindefodboldholdet.

Hvilket han selvfølgelig ender med at sige ja til, igen af familiemæssige årsager. Men ikke før vi har fået et elendigt første afsnit af fjerde sæson, der er så ringe, at jeg helt mistede troen på, at denne sæson af ’Ted Lasso’ havde noget som helst at byde på.

Der er så mange tåkrummende fish out of water-jokes, at det var på grænsen til det pinlige. Øv, hvor var min yndlingsserie og en af de allerbedste i det hele taget, sunket uhjælpeligt lavt.

Heldigvis bliver det hurtigt bedre, så snart vi kommer tilbage til England og business as usual.

Formlen er langt hen ad vejen den samme som i de første sæsoner af ’Ted Lasso’, hvor Ted skal forsøge at få fodboldholdet til at fungere og vinde kampe.

Hans nye assistent Alice Chilton (Tanya Reynolds) havde selv ambitioner om at bliver holdets træner og er derfor klar til at smutte, da Ted kommer til klubben. Men takket være den vanlige Lasso-charme og varme, bliver hun hængende.

Der bliver introduceret en hulens masse nye karakterer og sat spot på, hvor anderledes kårende for kvindefodbold er i forhold til herresiden. ’Ted Lasso’ har altid haft fokus på sexisme, hvor Rebecca og Keeleys navigering i de konservative mandsdomineret verdener altid har stået for nogle af seriens stærkeste øjeblikke.

Indtil videre, er der stadig en følelse af, at vi er i gang med at søsætte en større historie og introducere de forskellige karakterer, der skal spille en rolle senere hen. Tracy Ullmans rigmandsfigur kan enten vise sig at være en allieret eller en skurk, eller noget midt imellem, som skal skabe splid.

Lige nu, efter fire afsnit, spejder jeg dog hvor vi skal hen med handlingen og hvorfor den er relevant. På den ene side, forstår jeg intentionen om at bruge ’Ted Lasso’-brandet til at give kvindefodbold et boost, men på den anden side, ville jeg hellere have haft en originalserie, der ganske vidst kunne foregå i samme univers, men uden Ted. For den historie var lukket.

Jeg krydser inderligt fingre for, at ’Ted Lasso’ genfinder tidligere tiders vinderform og ikke visner væk som det skete med en af Bill Lawrences tidligere serie ’Scrubs’, som også blev afsluttet på fornem for så at blive unødvendigt forlænget. 

Jeg frygter, at vi ender med kun at få en uforløst sæson af den nye omgang ’Ted Lasso’, for så ender vi med en bitter smag i munden, når vi taler om den ellers så mesterlige komedieserie.