Musiklæren Joe (Seth Rogen) og husmoren Angelas (Olivia Wilde) ægteskab er blevet en grum monotoni af skænderier og passiv-aggressive stikpiller mod hinanden.

Den følelse indtræffer i hvert ret hurtigt i løbet af åbningen på Wildes mægtige komediedrama ’The Invite’. I et forsøg på at blive gode venner med de seje naboer, har Angela inviteret dem til tapas til Joes store utilfredshed.

Man skulle umiddelbart tro, at stemningen ville ændre sig, så snart Piña (Penélope Cruz) og Hawk (Edward Norton) kom ind i lejligheden. Men næ nej, Joe fortsætter med sine spydige bemærkninger, mens Angela forsøger at være den perfekte værtinde.

Men det ændrer sig, da Piña og Hawk fortæller, hvorfor de takkede ja til invitationen. De er svingere og vil gerne invitere Joe og Angela til at have sex med dem. Det får det overrasket ægtepar til at tabe kæben og spørgsmålet er, om de har tænkt sig at takke ja og ikke mindst om deres parforhold kan holde til det.

’The Invite’ er et remake af den spanske film ’Sentimental’, som er baseret på filmens instruktør Cesc Gays eget teaterstykke ’Els veins de dalt’. Og det skinner tydeligt igennem, at det er en historie, der har haft sin oprindelse på de skrå brædder.

På nær åbningssekvensen, foregår hele filmen i Joe og Angelas lejlighed. Men takket for fornemt kameraarbejde, hvor der leges med spejlreflektioner og lejlighedens mange døråbninger og vinduer, får ’The Invite’ en virkelig lækker billedside. Hvilket ikke er så underligt, når man tænker på, at det er ’The Studio’-fotografen Adam Newport-Berra, der styrer linsen.

Og så er Devonté ’Blood Orange’ Hynes score fuldstændig eminent. Det har et vidunderligt legesygt, jazzet feel, der akkompagnerer og, til tider, kommenterer på handlingen i bedste ren Mickey Mousing-stil.

Men det er Will McCormack og Rasida Jones’ manuskript samt skuespillet og Olivia Wildes instruktion, der er ’The Invite’s store trumfer.

Især for Wilde er det noget af en redemption i forhold til hendes forrige film som instruktør, den skuffende og skandaleombruste ’Don’t Worry Darling’.

Her balanceres komedie og drama til en sådan grad af perfektion, at ’The Invite’ nok skal opnå klassikerstatus. Sjældent hat et kammerspil været sådan en udsøgt fornøjelse, som det er tilfældet her.

Det skyldes ikke mindst Wilde, Rogen Cruz og Norton.

Sjældent har fire skuespillere haft så godt samspil, som det er tilfældet her. De er perfekt matchet op med og mod hinanden og de forskellige konstellationer giver utallige mængder af grin og tårer i øjenkrogen.

Man kan ikke fremhæve den ene på bekostning af de andre. De er en perfekt enhed og lur mig om ikke de alle får en nominering, når prisuddelingssæsonen begynder i starten af næste år.

’The Invite’ er en af de bedste film, jeg har set i år. Der er en joke om jamón-skinke, som er chef’s kiss perfekt spidning af middelklasse-trendyhed, hvor man forsøger at købe at købe status gennem mad. Der er så mange små geniale detaljer, at jeg glæder mig til at se den igen og nok også en gang til for genopleve dem.

Afsti, afsted til biografen. Du vil ikke fortryde det.