Det er altid med lidt bange anelser, at man trykker play på en spinoff til en voldsomt populær serie, som egentlig ikke har behov for en.
Men ’Neagley’ fungerer rigtig godt som supplement til ’Reacher’, fordi den ikke forsøger at kopiere originalserien en til en.
Vi lægger ellers ud med en klassisk Neagley/Reacher teamup mellem de to gamle soldaterkammerater. Skurkene får behørigt tæv, og det kidnappede barn bliver reddet.
Og så siger vi ellers farvel og tak til Reacher (Alan Ritchson), mens vi bliver med Neagley (Maria Sten) i Chicago.
Her arbejder hun som privatdetektiv, men da en gammel ven bliver dræbt i en ulykke, kan hun ikke slippe følelsen af, at noget er rivende galt.
Efterforskningen fører hende til en kult under ledelse af den karismatiske Lawrence Cole (Damon Herriman), der på en eller anden måde har et samarbejde med den lyssky forretningsmand Pierce Woodrow (Matthew Del Negro), hvor der bliver udført eksperimenter på medlemmer af sekten.
Det er ’Reacher’-serieskaberen Nick Santora, der sammen med krimiveteranen Nicholas Wootton står bag ’Neagley’, og der er klare tonale forskelle at spore mellem de to serier, selvom de foregår i samme univers.
’Neagley’ er langt mere rå og brutal, og uden ’Reacher’s knastørre actionhumor, hvor Ritchsons eminente timing og repliklevering af de komiske oneliners giver serien en humoristisk kant, der er med til at bløde op for de til tider ret grusomme og opfindsomme nedslagtninger af skurke.
Her er der en dybere alvor bag hvert kill, som hensætter ’Neagley’ til actiondrama-genren.
En fornuftig beslutning, der giver serien sin egen identitet frem for at ligne en pastiche af originalen.
Og så er Neagley i modsætning til Reacher ikke en omrejsende enmandshær, der nomadisk bevæger sig på kryds og tværs af USA og opklarer den ene sag efter den anden.
Ved at stadfæste hende i Chicago, åbner det også op for et større og mere fast persongalleri, der kan trækkes på i fremtidige sæsoner. I denne omgang får vi introduceret panserbassen Hudson Riley (Greyston Holt), der måske/måske ikke også er en potentiel love interest. Derudover er der assistenten Renne Birdwhistle (Adeline Rudolph), der har flere talenter, end de fleste ved af, og gadedrengen Keno (Jasper Jones), der bliver holdets undercoveragent hos kulten.
Danske Maria Sten gør det rigtig godt som Neagley, hvilket hun altid har gjort. Skiftet fra bikarakter til hovedkarakter betyder også et større pres for at levere varen, men skuespilleren løfter opgaven stærkt.
Der er blevet plads til at udforske Neagleys fortid og gå ind i, hvorfor hun ikke bryder sig om at blive rørt og derfor har levet et liv uden et andet menneskes berøring. Det er en spændende sidehistorie, der forløber sideløbende med opklaringen om vennens død, og til tider bliver de to fint flettet sammen.
Det er en rigtig lovende første sæson af ’Neagley’, vi får serveret, og et stærkt akkompagnement til ’Reacher’.
Det er især glædeligt, at spinoff-serien kan stå nogenlunde alene, uden at man har behøvet at se samtlige sæsoner af ’Reacher’ for at følge med i ’Neagley’. Til anden sæson må Prime Video dog godt sprede de to serier lidt mere ud, så de ikke ligger lige i forlængelse af hinanden. De er individuelt stærke nok til, at de ikke behøver den anden for at være en succes, og det er det virkelige succeskriterium for en vellykket spinoff.