Man skulle tro, at kvaliteten i Apple TV’s ’Slow Horses’ ville begynde at dale på et eller andet tidspunkt. Det er uhyre sjældent, at nogen serie bibeholder et så højt niveau over så lang tid, som det er tilfældet med spionserien.

Men nej, Jackson Lamb (Gary Oldman) og hans hold af uønskede agenter er stadig på toppen, når det kommer til at være blandt de mest seværdige serier i streamingland.

Og med sjette sæson, får vi en kærkommen reminder om, at når først man er en del af spionlivet, er man det for evigt.

Vi lægger således ud med en gammel kending. Struan Loy (Paul Higgins) var en af de mest forglemmelige langsomme heste i Slough House, som ingen kunne lide.

Han lever en ret monoton tilværelse, hvor han underviser i ikke-imponerende selvforsvar og forgæves lægger an på den attraktive kioskmedarbejder, inden han kommer hjem til sit containerhjem.

Der bliver han mødt af to ukendte personer, og kort tid efter bliver Struan brændt levende i sit hjem. En efter en bliver tidligere slow horses dræbt, så Jackson udsender en ordre om, at alle skal gemme sig indtil videre.

Overraskelserne fra fortiden fortsætter dog med at poppe op, for gæt hvem der er i live? Sid (Olivia Cooke), som vi heller ikke har set siden første sæson, hvor hun blev skudt i hovedet og erklæret død, er nemlig frisk og frejdig, til Rivers’ (Jack Lowden) store glæde.

Det er dog sjældent helt enkelt at vende tilbage til livet, og Sid er også på de ukendte hitmænds liste. Måske er netop hun nøglen til, hvorfor nogen er ude på at slagte slow horses.

Som en sidste udfordring, har vi Rivers’ far, den skruppelløse Frank Harkness (Hugo Weaving), der på en eller anden måde er involveret i det hele. Og han er som bekendt pænt ligeglad med, om han skal fucke sønnike over eller sågar dræbe ham, hvis det er nødvendigt.

Sjette sæson af ’Slow Horses’ er på sin vis den mest ambitiøse hidtil.

Gaby Chiappe, der har taget over for serieskaber Will Smith som showrunner, skal få en masse løse ender fra de tidligere sæsoner til at mødes i den aktuelle, uden at det kommer til at fremstå kluntet — en ikke særlig nem opgave, men én, der bliver forløst formidabelt.

Det hjælper selvfølgelig, at Mick Herrons bøger, som serien er baseret på, er helt igennem fantastiske. Det er romanerne ’Joe Country’ og ’Slough House’, der danner forlæg for nærværende omgang, og igen må man rose Chiappe for at få hevet essensen ud af bøgerne og det, som passer ind i tv-seriens univers.

Skuespillerne er som vanligt helt eksceptionelle. Olivia Cookes tilbagevenden til serien giver Jack Lowden mulighed for at fremvise nogle andre sider af talentet, hvilket lover godt for den kommende ’Pride and Prejudice’-adaptation hos Netflix, hvor han spiller Mr. Darcy.

Og så er Cooke selv fremragende.

Jeg kan virkelig godt lide, at ’Slow Horses’ aldrig forfalder til at play it safe. Ingen karakter er sikker, ud over Lamb, og det er virkelig rart med en spændingsserie, hvor man aldrig er helt sikker på, hvem der er i live når sæsonen er færdig.

Det virker fjollet igen at uddele topkarakter til ’Slow Horses’, men hver sæson er vitterligt en top-5-kandidat over årets bedste serier, og sjette er ingen undtagelse.