Zach Cregger er grunden til, at interessen for den nye ’Resident Evil’-film er så stor, som den er.

’Barbarian’- og ’Weapons’-instruktøren har på kort tid positioneret sig selv som en af de bedste og mest unikke stemmer i horrorgenren, der i disse år oplever et sandt boom af fantastiske filmskabere.

Kunne Cregger få en god film ud af spilfranchisen, der har haft den ene undervældende adaptation efter den anden?

Svaret er et kæmpe hell-mother-fucking-yeah!

Først og fremmest har Cregger været smart nok til ikke at trække på eksisterende personers historie fra spiluniverset. Som han selv har forklaret, så er de allerede fortalt i spillene.

I stedet har instruktøren og manuskriptforfatteren valgt en tilgang, hvor vores hovedperson bare er en tilfældig dude, som tilfældigvis kommer til Raccoon City den dag, hvor helvede kommer til byen.

Bryan (Austin Abrams) er en kurer, der dog ikke transporterer pizzaer, men organer til transplantation.

Lige præcis på denne aften er han mere end bare almindeligt presset. Kæresten Michelle har taget en graviditetsprøve, som er positiv, og de diskuterer frem og tilbage, hvad der skal ske nu. Bryan svarer undvigende, og man får følelsen af, at han ikke er interesseret i at få barnet.

Efter at have afleveret, hvad han tror er aftenens sidste levering, får han tilbud om en akuttur til dobbeltbetaling. Da alternativet er at tale med Michelle, skynder han sig at sige ja, og snart er han på vej til Raccoon City Hospital (RCH) med en prioritet A-levering.

Trods den heftige snestorm begiver han sig op ad de snefygningsramte veje mod Raccoon City. Alt går fint, indtil en kvinde går ud foran hans bil. På besynderlig vis overlever hun, og sammen med en politibetjent aftaler Bryan at køre til det nærliggende RCH.

Han overtaler panseren til, at hun kører i hans patruljevogn, og det viser sig at være en meget klog beslutning, for efter et par kilometer, begynder den at slingre og ender i grøften på taget.

Det bliver starten på en virkelig fucked up aften for Bryan, der på allernærmeste hånd kommer til at stifte bekendtskab med, hvad der sker, når det skumle og griske firma Umbrella Corporations nyeste biologiske våben, T-virussen, slipper ud og inficerer både mennesker og dyr, så de bliver zombier og/eller monstre.

’Resident Evil’ er en eminent actionhorrorfilm og med længder den bedste af alle adaptationer af spillet. Det skyldes især Zach Cregger og Shay Hattens suveræne manuskript, hvor horror, action og komedie bliver balanceret til perfektion, og så Austin Abrams’ fantastiske hovedrollepræstation, hvor han suverænt leverer oneliners og rørende øjeblikke med lige stor effektivitet.

Der er ikke et overflødigt sekund i ’Resident Evil’, der bugner af Creggers karakteristiske slacker-observationshumor. Bryan er ikke HELTEN, som, når tiden er inde, viser sig at være et naturtalent med våben. Han er ret elendig med skydevåben, og især viser hængelåse sig at være en uforudset nemesis for ham i løbet af filmen.

I takt med, at Bryan bevæger sig fra det ene sted til det andet, præcis som et computerspil, bliver prøvelserne også svære for ham. Det er alt og alle, der er blevet inficeret af T-virussen, inklusive børn.

Kan han få sig selv til at dræbe et barn? Og er han klar til at blive far? Temaet ligger flot og rumsterer igennem hele filmen. Abrams har en fin uskyldighed og earnestness over sig, som gør ham virkelig sympatisk, og man hepper på ham. Det er en virkelig stærk præstation, der hæver ’Resident Evil’ til noget særligt sammen med Cregger og Hattens manus.

Dariusz Wolskis fantastiske kameraarbejde hensætter til tider én, som var man inde i et spil, samtidig med, at der er et pittoresk cinematisk look. Man kan helt klart fornemme, at Cregger er fan af spillene og har sørget for fine visuelle homages til dem.

Holladay-brødrenes score emmer af John Carpenter, og jeg fik igennem ’Resident Evil’ masser af ’The Thing’, ’Escape from New York’ og ’Assault on Precinct 13’-vibes med et drys af ’Evil Dead’ II, som Zach Cregger har nævnt som en af inspirationerne.

Der er få ting, som jeg ikke elsker ved ’Resident Evil’, og jeg glæder mig usandsynligt meget til at se den igen. Det er en af årets absolut bedste 90-minutters film og cementerer Zach Creggers position som horror-geni, der kan arbejde i hvilken som helst af genrens subgenrer og stadig bibeholde sit unikke touch, så det altid skinner igennem, at dette er en Zach Cregger-film frem for alt.

’Resident Evil’ er en fantastisk horroractionfilm og fortsætter den eminente stime af klasse-horrorfilm, vi er blevet velsignet med i 2026. Det er virkelig et skønt tidspunkt at være horrorfan.