Som et uimodståeligt hook fra Mike Tyson i sine velmagtsdage, ramte den første Gigis-film ’Blokhavn’ de danske biografer og publikum lige i smasken og alle ville have mere.

Lidt over 93.000 solgte billetter blev det til dengang i 2020, kort efter, at lockdown var blevet ophævet og biograferne endelig måtte åbne op.

Efterfølgeren ’Shabholm’ udkom i 2023 og nåede ”kun” op på næsten 70.000, men som for en dansk animationsfilm, der ikke er ’Ternet ninja’, må det stadig betegnes som virkelig flot.

Nu er vi nået til ’Brohr’, den tredje film i, hvad der måske er en trilogi?

Der er gået nogle år siden sidst og vennerne er spredt for alle vinde.

Ali er blevet gift med ungdomscrushet Yasmina og har et nogenlunde stabilt arbejde. Indtil han bliver erstattet af en robot. Tidspunktet kunne ikke være værre, da Yasmina er gravid.

Derfor må Ali, ligesom alle hårdtarbejdende folk i ’Brohr’, tage en tur til den 16. cirkel af helvede, der er det Blokhavn-ske jobcenter. Her er arbejdet også overtaget af robotter og der er snart ikke plads til almindelige mennesker i Blokhavn.

I hvert fald ikke, hvis det står til den skruppelløse forretningsmand Jasper Puch (Mads Mikkelsen), der står bag alle de nye robotter og AI. Han køber endda ghettoen Valhallaparken, hvor Ali bor, og smider samtlige beboere ud.

Eller rettere sagt, han flytter dem til provinsen. Nærmere betegnet helt ud til Forfalster, hvor alt er anderledes. Derfor må Ali, Davito, Hassan, Musti, Ahmed og Abdi lægge interne stridigheder til side, for hvem skal ellers redde dagen?

Der er sket meget siden Gigis blev allemandseje.

Satirekollektivet er skrumpet fra en kvintet til en duo bestående af Adrian Hosseinpour og Malthe Emil Kibsgaard. De to bærer flot Gigis-ånden i ’Brohr’, hvor vi får den vanlige skarpe satire, som ingen går fri af. Alene baggrundene, hvor der er et væld af referencer og jokes, gør, at man bliver nødt til at se filmen flere gange for virkelig at få den fulde oplevelse.

Jasper Puch er en slet skjult parodi på Jesper Buch, og med en uforlignelig stemmepræstation af Mads Mikkelsen, er han en af de mest latterlige og urovækkende karakterer i nyere dansk film.

Og respekt til Sofie Linde for at turde lægge stemme til parodien af sig selv, Sofie Linda, der er blevet landets statsminister og blandt andet har forbudt kød. Men den slags gælder selvfølgelig ikke på Forfalster.

Her kan man i øvrigt møde Kenned (Jan Elhøj), der stadig fræser rundt på sin knallert og hustler på livet løs, præcis som han gjorde i satireprogrammet ’Banjos Likørstue’ tilbage i starten af ’00’erne. 

’Brohr’ er Gigis, når de er bedst og knapt så gode. Jokes sidder som de skal og Jasper Puch er en nederdrægtig fornøjelse. Men dynamikken mellem de seks shababs er ikke helt oppe at ringe som tidligere.

Skridtet fra kæk ungdom til desillusioneret voksen fungerer godt med karaktererne hver især, men sammenholdet kører lidt for meget på en indforstået rutine. Det vidner selvfølgelig om, at venskab har nogle fasttømrede dynamikker, hvor man ikke kan se hinanden i flere år og alligevel finde tilbage i rytmen i løbet af få minutter i hinandens selskab.

Som afslutningen på filmtrilogien (og hvem siger egentlig, at den er det?) er ’Brohr’ et værdigt og underholdende adieu med Blokhavn-slænget.