Hvis man skulle være i tvivl, så er Mike Flanagan den bedste horrorserieskaber i streamingland og har haft den position i flere år.
Og han er den ypperste, når det kommer til at filmatisere Stephen Kings notorisk svære noveller og romaner, der gang på gang er mundet ud i den ene undervældende film eller serie.
Men for Flanagan virker det nærmest lige så nemt som at trække vejret.
’Gerald’s Game’, ’Doctor Sleep’ og ’The Life of Chuck’ er de regulære filmatiseringer, og selv i de titler som ikke er baseret på King-forlæg, fornemmer man den litterære gysermesters særlige touch for at mikse vedkommende menneskeligt drama med gruopvækkende horror.
Især ’Midnight Mass’ har den King’ske feel, samtidig med, at serien er Mike Flanagan, når han er allerbedst.
Derfor er forventningerne selvsagt enormt høje til Prime Video-serien ’Carrie’.
Den er ikke bare baseret på Stephen Kings debutroman, som katapulterede forfatteren til toppen af horrorliteraturen, men står også på skuldrene af Brian De Palmas eminente adaptation fra 1976 med Sissy Spacek i den titulære hovedrolle.
I ’Carrie’ anno 2026 har Flanagan udvidet Kings spartanske historie for at kunne fylde serieformatet ud og opdateret handlingen, så den giver mening i en nutidig kontekst.
Carietta ’Carrie’ White (Summer H. Howell) har indtil nu levet et beskyttet liv, hvor hendes dybt religiøse mor Margaret (Samantha Sloyan) og småkonspirationsteoretiker-far Ralph (Tahmoh Penikett) har holdt hende hjemme og skjult hende for omverdenen.
Da faren dør, opdager myndighederne tilfældigvis Carries eksistens. Hun bliver sendt i skole, hvilket den naive og glade pige glæder sig umanerligt meget til og også er lidt nervøs for. Og det er med god grund.
Allerede på vej ind til skolen påkalder hun sig ufrivilligt den populære mean girl Chris’ (Alison Thornton) opmærksomhed, og det bliver kun værre.
Efter sit livs første idrætstime får Carrie sin første menstruation. Hun er rædselsslagen og tror, hun skal dø, da hun ikke forstår, hvad der sker. Chris hiver hende ind under bruserne, og sammen med de andre piger overdænger hun Carrie med tamponer og bind.
Senere opretter Chris en mobbe-Instagramkonto ved navn ’CarrieRed’, der som udgangspunkt bare skal ydmyge Carrie, som hun hader indædt. Efterfølgende gør hun den offentlig, og folk begynder at sende ting ind til kontoen. Nogle ting er sande, andre ondsindede rygter, men alle dybt krænkende overfor de involverede.
At Mike Flanagan vælger at inkludere dette aspekt, er perfekt til tiden. Især fordi skolens personale ikke bliver fremstillet som komplette idioter, der ikke vil gøre noget ved det.
’Carrie’ er i Flanagans hænder blevet en stærk ungdomsserie, der netop gør en dyd ud af at nuancere og fange det menneskelige drama, som de forskellige karakterer gennemlever, i bedste King-stil.
Udover Carrie følger vi også Chris’ privatliv, hvor forældrenes kommende skilsmisse gør hende utrolig ked af det og vred. Ikke mindst fordi moren har fundet en ny kæreste, hvis datter går på samme årgang som Chris.
Derudover følger vi Sue (Siena Agudong), Chris’ bedste ven, der langsomt bliver en god ven for Carrie. I det helvede, der er en high school, formår Flanagan at gøre det genkendeligt samtidig med, at det virker som et fuldstændig horribelt sted, der kun kan findes i USA. Men som alle der har gået i gymnasiet ved, er den eneste forskel på over there og her sproget. Klikkerne og problematikkerne er de samme, og derved får ’Carrie’ en fin universel appel.
Summer H. Howell er en åbenbaring som Carrie, der perfekt fremviser karakterens naive gåpåmod og senere, voldsomme vrede som følge af det, hun bliver udsat for, og som spejling af den hårde omverden, hun nu for første gang i sit liv bliver eksponeret for.
Samantha Sloyan, og Mike Flanagan, formår at tilføje den ellers diktatoriske mor nogle sider, der næsten gør hende sympatisk. Kun næsten. Overbeskyttelsen bliver kvælende og toksisk samtidig med, at Margarets ego ikke er helt tilfreds med at være en nobody i verden uden for domicilet.
Som tidligere nævnt er skolens personale, modsat mange andre ungdomsserier, ikke skildret som komplette idioter. Rektoren Henry (Matthew Lillard) forsøger oprigtigt at løse alle problemer af et godt hjerte, og det samme gør studievejlederen Morton (Tim Bagley), der er en af den slags mennesker, alle uddannelsesinstitutioner bør have. Nogle af de bedste øjeblikke i ’Carrie’ er, når han og Carrie deler scener sammen. Især én, hvor de sidder på hans kontor og knytter bånd gennem citater fra bøger, de har læst.
Den nye lærer på skolen, Rita (Amber Midthunder), har stadig en god retfærdighedssans og forsøger ihærdigt at hjælpe Carrie, modsat kollegaen Seth (Rahul Kohli), der har været så lang tid i faget, at han er begyndt at miste modet og troen på det gode i dem, han underviser.
Og sådan fortsætter det ned igennem karaktergalleriet, hvor meget få fremstår underbelyste. Og grunden til, at de gør det, er, at der lægges kraftigt op til, at vi på en eller anden måde får en fortsættelse.
Mike Flanagan har selv sagt, at ideelt set er ’Carrie’ en fortælling fordelt på tre sæsoner, og hvis han sørger for at opretholde, og endda højne, niveauet, er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med Prime Videos bedste serie til dato. De skønhedsfejl og få underbelyste karakterer, der er, bliver uden tvivl rettet til i de (eventuelt) kommende sæsoner.
’Carrie’ er heldigvis lavet sådan, at den godt kan fungere som en enkeltstående sæson. Men hvis vi vil have det fulde Flanagan-cut af ’Carrie’, skal vi krydse fingre og sprede budskabet om, hvor god serien er.