Jeg havde lidt bange anelser forud for sæson tre af Netflix’ romcomserie ’Nobody Wants This’. Selvom jeg umiddelbart var ret stor fan af anden sæson, havde den også lige lovlig meget rinse and repeat over sig.

Især Joanne (Kristen Bell) og Noahs (Adam Brody) break up i næstsidste afsnit og så finde sammen igen i sidste afsnit var, selvom det var af forskellige grunde, lidt for meget som noget, vi allerede havde set i første sæson.

Nu har vi dog taget et solidt skridt fremad i forholdet mellem datingpodcasteren og rabbineren: de er nemlig flyttet sammen!

Og hold nu kæft, hvor er der forbavsende mange genkendelige problematikker. Der er et rodehoved i alle forhold og en, der fylder opvaskeren på psykopatisk vis. Det er lårklaskende sjovt, og der er få skuespillere i serieland, der har så eminent timing og levering som Kristen Bell og Adam Brody.

Tredje sæson har flere små hovedhistorier der handler om Joanne og Noah.

Udover det med at flytte sammen, er et af de store fokuspunkter, at Joanne går i gang med at tage undervisning i forbindelse med konverteringen til jødedommen. Det betyder nye karakterer, herunder Sarah Silverman som rabbiner, der med sin vanlige tilbagelænede og sarkastiske stil er en fin tilføjelse til ensemblet. Ditto med Andrew Rannells, der er eminent i rollen som ny frenemy for Joanne.

Som modvægt til al lykken finder vi Noahs bror Sashas (Timothy Simons) separation fra hustruen Esther (Jackie Tohn). Vi følger deres nye single-ish tilværelser, som bestemt ikke er nemme at navigere i. Det er både morsomt og lidt hjerteskærende at se på.

Joannes søster Morgan (Justine Lupe) får pludselig mulighed for at skrive en selvhjælpsbog og med det følger en eksistentiel krise. Da Sasha samtidig flytter ind hos hende og hendes mor i deres store hus, hjælper de to knækkede mennesker hinanden med at få optimismen og modet på livet tilbage. Samtidig med, at kemien imellem dem bliver mere og mere varm.

Selvom detaljerne er ændret, er det sidehistorier, vi har stiftet bekendtskab med i tidligere sæsoner. Men når rulleteksterne går i gang på sidste afsnit af tredje sæson, er alt ændret.

For nogle til det bedre og andre til det værre.

’Nobody Wants This’ har altid handlet om og handler stadig om forhold og menneskelige relationer. Og den slags er forbandet besværligt. Især når det handler om en, man elsker.

Det overraskende og overrumplende fra første sæson er forsvundet, og i stedet har vi nu fået en rigtig solid, sjov og rørende romcomserie med ’Nobody Wants This’.

Serieskaberen Erin Foster dukker op i en skøn birolle som en fan af Joannes podcast og fungerer som en perfekt appetizer til det afsnits overraskende udvikling, der tager serien i en anden og kærkommen retning.

Men det sætter også serien op til, at vi ikke kan have mange sæsoner tilbage, hvis den gode kvalitet skal bibeholdes. Eneste redning kan være et tidshop, men det ville ærlig talt være en falliterklæring og et tegn på, at de kreative folk ikke har en slutning klar for ’Nobody Wants This’.

Hvis vi kigger på parforholdsudviklingen, er der ingen tvivl om, hvor vi skal hen. Dating, kærester, forlovet, ægteskab og så, måske, børn. Serien har max fem sæsoner i sig, og nu er vi halvvejs.

Få nu lige landet slutningen, og så står ’Nobody Wants This’ som en af de bedre Netflixkomedieserier i de sidste ti år. Kom nu, for faen!