Lee Chang-dongs ’Possible Love’ er blændende filmkunst og en værdig efterfølger til mesterværket ’Burning’

Possible Love. (L to R) Sul Kyung-gu as Ho-seok, Jeon Do-yeon as Mi-ok, Cho Yeo-jeong as Ye-ji, Zo In-sung as Sang-woo of Possible Love. Courtesy of Netflix. Foto: Netflix

Hvordan følger man op på den perfekte film?

Hvis man er Lee Chang-dong, så laver man bare endnu en af slagsen.

Den sydkoreanske instruktør er ikke en af sit lands mest aktive filmskabere, men når en af hans film har premiere, er det altid en mindeværdig oplevelse.

Den sitrende psykologiske thriller ’Burning’ fra 2018 er således en af de allerbedste film i dette årtusinde, og Lee Chang-dongs Netflix-aktuelle film ’Possible Love’ er ligeledes en ulmende slow burner.

Vi følger to ægtepar, der ikke kunne være mere forskellige.

Det første ægtepar, som egentlig er filmens hovedpersoner, er Ho-seok (Sul Kyung-gu) og Mi-ok (Jeon Do-yeon). Begge arbejdede på den samme fabrik, hvor de også var med i en stor strejke som modsvar til ledelsens bebudede massefyringer.

Præcis hvordan den del forløb, får vi serveret drypvis igennem ’Possible Love’ med flashbacks. Det korte af det lange er, at de begge blev fyret, og det har ramt Ho-seok hårdt.

Ved en begravelse for en tidligere kollega møder de dokumentaristen Ye-ji (Cho Yeo-jeong) og hendes rige husbond, finansmanden Sang-woo (Zo In-sung).

Ye-ji fanger hurtigt, at der er en god historie i det arbejdsløse ægtepar og begynder en heftig charmeoffensiv for at komme ind på livet af især Mi-ok.

’Possible Love’ er dedikeret til den sidste del af Krzysztof Kieślowskis ’Dekalog’-serie, ’Dekalog X’. Tv-filmserien tog udgangspunkt i de ti bud, og det tiende lyder, forenklet, ”Du må ikke begære”.

Hvad er det så, at menneskerne i ’Possible Love’ begærer?

Ho-seok længes desperat og destruktivt efter sin gamle tilværelse på fabrikken, hvor han kaldte sine arbejdskammerater for brødre. Kærligheden til dem var endda så stor, at han byggede en hyggekrog i sin have, så de kunne sidde der og spise og drikke i stedet for at spilde deres hårdtjente penge på en dyr beværtning.

Mi-ok savner tydeligvis den mand, hun blev forelsket i som ung og som siden fyringen blot har været en skal af sig selv. En omvandrende død, som de afskedigede også bliver kaldt. De døde er dem uden job, og de levende arbejder stadig på fabrikken.

Ye-ji, der langt fra er nogen succesfuld dokumentarinstruktør, ser guld i det triste pars historie. Det ligger mellem linjerne, at den eneste grund til, at hun kan lave sine film, er, at Sang-woo finansierer dem. Og han har et godt øje til Mi-ok, der bestemt ikke er helt uimodtagelig for den slags opmærksomhed, som hun tydeligvis ikke har modtaget længe.

Og der er flere begærlige følelser i spil. Nogle større, nogle mindre.

Lee Chang-dong formår at formidle det hele, uden at man lægger mærke til, at ’Possible Love’ varer lige knap 2 timer og 45 minutter. Hver scene, hver replik har sit dragende element, der giver en lyst til at blive hængende for at få den næste med.

’Decision to Leave’-fotografen Kim Ji-yong bidrager også her med en blændende smuk billedside. Især da handlingen rykker ud af byen til rigmandsparrets luksuriøse strandhus, bliver det for alvor pittoresk lækkerhed.

Og hvor er det dog ærgerligt, at vi ikke får det at se på et biograflærred, så det er med at have hjemmebiografen i top for at få det maksimale ud af Lee Chang-dongs, på alle niveauer, smukke film.

’Possible Love’ er filmkunst, når det er bedst, og det er endda, selvom filmen ikke når samme svimlende højder som ’Burning’. Men vi er godt nok tæt på, og det er bedre end 98 % af alle de andre film på et år.