’Primetime’ er en konventionel biopic i usædvanlig indpakning med en suveræn Robert Pattinson i front

robert pattinson primetime Foto: A24

Efter at have startet filmkarrieren som teen heartthrob med roller som Cedric Digory i ’Harry Potter og Flammernes Pokal’ og alles yndlings glimtende vampyr, Edward, i ’Twilight’-filmene, har Robert Pattinson gjort godt og vel alt for at distancere sig fra den slags.

Man så antydninger af det hist og her, men det var for alvor som småforbryderen Connie i Safdie-brødrenes ’Good Time’ i 2017, at al tvivl blev manet til jorden.

Siden da er karrieren kun gået én vej, og det er opad.

Pattinsons evne til at levere mindeværdige biroller og så skifte over til at bære en film gennem en hovedrolle vidner om en alsidig skuespiller, der ikke er bleg for at give sig selv fuldt ud til en rolle, uanfægtet af dens størrelse.

Det er blandt andet derfor, at han er en af spidskandidaterne til at overtage det ærefulde hverv som James Bond.

Lige nu er Robert Pattinson aktuel i en hel anden slags film.

’Primetime’ handler om det amerikanske program ’How to Catch a Predator’, der var berømt og berygtet i midt-00’erne. Præmissen var, at et tv-hold i samarbejde med en privat organisation lagde fælder for sexforbrydere, der var ude på at have sex med mindreårige. 

Filmen er en bearbejdet version af virkeligheden, så meget af det, der foregår bag scenerne, er spekulativt, mens det foran tv-kameraerne er mere faktuelt.

Vi følger primært tre personer: journalisten Chris Hansen (Pattinson), der er vært på programmet, hans producer Andie Bender (Merritt Wever) og en af lokkeduerne, skuespilleren Daniel ’Decoy Dan’ Plum (Skyler Gisondo).

Titlen henviser til det tidspunkt, hvor ’How to Catch a Predator’ bliver sendt på toppen af programmets popularitet. Det er så stor en succes for kanalen NBC, at chefen for det hele, Jeff Zucker (der medvirker som sig selv), rykker det hen til det allerbedste sendetidspunkt.

Det vil sige, at ’How to Catch a Predator’ blev sendt samtidig på amerikansk tv med seerhittet ’Lost’. Og det er ikke noget, man gør, medmindre man tror virkelig meget på programmet eller er fuldstændig ligeglad. Efter at have hørt Zucker rose det, er der ingen tvivl om, at der er tale om det første.

Med stor succes er der også pres for at opretholde den.

Hansen higer efter både berømmelse og anerkendelse samtidig med, at han forsøger at holde en affære skjult for sin kone og resten af omverdenen. Bender er i tvivl om, hvorvidt hun kan se sig selv fortsætte med programmet, da hun er begyndt at få moralske kvababbelser over den måde, hvorpå den private organisation aggressivt forsøger at lokke potentielle sexforbrydere i fælden.

Og Dan er en aspirerende skuespiller, der bare gerne vil være på tv og få sit SAG-kort, som signalerer medlemskab af skuespillernes forbund.

Instruktør Lance Oppenheim – der er aktuel lige om lidt med dokumentarfænomenet ’You Can See Everything’ – iscenesætter det hele som en syret drøm, med fuld knald på farverne og væver ind og ud af flashbacks og andre fortællemetoder.

Det er både absurd og urovækkende, hvilket fint matcher Pattinsons præstation som Chris Hansen. Man ved ikke helt, hvor man har ham, og hvor langt han er villig til at gå for at opnå den berømmelse, han så desperat higer efter.

Og hvis der er en ting, som Robert Pattinson har excelleret i igennem karrieren, er det desperate karakterer.

’Primetime’ er en konventionel biopic i usædvanlig indpakning med en suveræn Robert Pattinson i front for hele kaosset. Det er en skam, at den ikke får bred biografpremiere her i landet, for den siger noget interessant om, hvor langt tv-folk og tv-selskaber er villige til at gå for at få succes. Noget, vi i den grad har stiftet bekendtskab med i løbet af den seneste måned.