Det grønne inferno dominerer andendagen på Copenhell ’22

Der er noget helt særligt eskapistisk omkring dette års udegave af Copenhell.

Men okay, det er selvfølgelig heller ikke hvert år, at man står midt i en flytning samtidig med, at ens yndlings musikfestival er tilbage efter to års ufrivillig pause. Heldigt, at man har en forstående kæreste, der siger god fornøjelse. Endda med tanke på, at hun har haft fødselsdag tirsdag forinden.

Så afsted med 2A igennem Københavns gader ud til Refshaleøen, hvor dagen endnu en gang stod på sol, metal og fed tråd.

Selvom dagens hovednavne var endnu et par gamle kendinge i form af Judas Priest og Kiss – kæft en dobbeltfeature – var det lige før at dagen toppede allerede før solen gik ned. Og så gik gårsdagens profeti om Gehenna-scenens potentiale allerede i opfyldelsen på andendagen.

Tour de Metal

Hvorfor man ikke havde booket Myrkur til Gehenna må være ’22 udgaven af Copenhells alt overskyggende mysterium. Selv scenografien med grene und alles growlede nærmest på at blive udført på festivalens grønne område. Under alle omstændigheder, var koncerten en rolig start på dagen. Derefter gik det så også stærkt med at komme festivalpladsen rundt.

Først smadrede Midnight Pandæmonium med et helvedesridt, hvor de maskeklædte bøller – som vores udsendte kaldte dem i vores optakt – bød op til frådende guitarriffs og knogleknusende trommetæv. Derefter var det med at få lettet røven og snuppet en plads, inden Nyredolk viste, hvorfor de er et af landets ypperste leverandører af kontrolleret kaos.

Tempoet gik en smule ned til KoRn, men det var bare indtil Jonathan Davis og resten af bandet fik spillet sig varme – den var i øvrigt som de forrige dage, perfekt festivalvejr.

Efter en mættende omgang mad, var det fluks tilbage til Gehenna og Blood Incantation. Baggrundsbillederne med grønne rumvæsner, var perfekte til skovområdet. Metallen var tung, men med en spændende futuristisk snert over sig. Igen, og det kan efterhånden ikke siges for mange gange, Gehenna-scenen er årets fund på Copenhell.

Fællessang med de gamle

Selvom Judas Priest og Kiss efterhånden er et godt stykke over sidste blændende nyudgivelse, var der spræl i de aldrende rockere. Rob Halford er stadig en verbal lovbryder og de ansigtsmalede new yorkere leverede et overdådigt sceneshow med ild og konfetti side om side i et overdådigt bukkake af nostalgi.

Før sidstnævnte bød til spillopper, havde danske Konvent kaldt til samling på Gehenna, hvor solen blev lagt i graven for dagen. Selvom der stod doom på programmet, var oplevelsen nærmest himmelsk. Alt gik op i højere grad, præcis som da Katla holdt midnatsmesse i skoven efter Kiss og samtidig med Devin Townsend på Hades.

Det er i skoven, det sker og den er alt andet end stille. Mine damer og herrer, Gehenna er kommet for at blive.